Tørskoet – dramaet mellem storby kontra provins
Date
- 12. jun 2022
- Expired!
Time
- 17:00
Lokation
Tag din provinspartner eller din tilflytternabo under armen og kom i Pavillon K og grin af dig selv og de andre til forestillingen Tørskoet:
Grådkvalte funktionærer udtaler på tv, at de er blevet tvangsforflyttet til provinsen. Politikerne råber at Danmark knækker midt over. Fordommene tårner sig op. Og det gør ondt på Iben. Hun og hendes datter vælger dog at flytte med styrelsen fra Nørrebro i København til en mindre by i provinsen. De skal sige farvel til lille lejlighed, cafeen lige om hjørnet, egen selvforståelse og cool storby. Og goddag til hus, have og et nyt liv på landet.
Vi følger Ibens første år, hvor ord som grødbar, havnebus og myldretid mister deres betydning, og nye realiteter som reservedunk, skolebus og høns får plads.
Tørskoet er et sjovt, satirisk og eftertænksomt drama. Teater til tiden, som tager del i den offentlige debat om udflytningen af statslige arbejdspladser, skævvridningen af Danmark og gravede grøfter mellem by og land. Selvgodheden og københavneriet får et tiltrængt eftersyn og et los bagi, ligesom provinsens mindreværd og stillestående storbyefterligninger bliver samlet op.
En forestilling for 12+ år.
Skuespiller:
Line Svendsen
Dramatiker:
Annegrete Kraul
Instruktør:
Bodil El Jørgensen
Scenograf:
Henriette Drejer Lubanski
Kunstnerisk konsulent:
Niels Vendius