Fortællecafé – Tones & Tales om nye begyndelser

Dato

Date

10. sep 2023
Expired!

Tid

Time

16:00 - 18:00

Sted

Lokation

Pavillon K
Skovvej 2, 4760 Vordingborg

Arrangør

Pavillon K
Pavillon K

Fortællecaféen er en ny unik oplevelse hver gang – nye historier fortalt at nye fortællere.

Nogle historier kan få dig til at smile eller le højt, andre fortællinger får tårerne til at presse på, eller giver dig gåsehud eller får dig til at krumme tæer eller minder dig om noget i dit eget liv …

Historierne er lige så forskellige som dem der fortæller dem, men de sætter altid tanker i gang og skaber en indre film i dem som lytter med…

Skuespillerne går på scenen på skift med hver deres historier. Hvert arrangement har et nyt tema og nye gæster. Når der er Tones & Tales vil en gæstemusiker improvisere underlægningsmusik og lydkulisse – uden at kende historierne på forhånd! Den faste vært, Steffen Sommerstedt (Teatret Aspendos), binder forestillingen sammen.

Denne eftermiddag skubber vi sæsonen i gang med ord om “nye begyndelser”. Vi starter med begyndelsen, det gør enhver god historie også … eller gør den? Hvor begynder og ender vi? Begynder hønen med et æg eller er det omvendt? De fleste begynder med at kravle før de kan gå, men nogen få begynder på tå …

Denne aften skal starte godt, for godt begyndt er halv fuldendt, og så vil det føles som om vi slutter næsten før vi får begyndt. Desværre er alt begyndelse svær, men vi håber alligevel at det vil blive en hyggelig aften ved cafébordene i årets første udgave af Fortællecaféerne.

Medvirkende: Troels Kirk Ejsing + Anja Præst (klarinet)+ Steffen Sommerstedt

Tones & Tales er produceret af Teatret Aspendos.

Pris forsalg:
Voksne: 90,- + gebyr
Unge under 25: 50,- + gebyr

Billetter kan også købes i døren for 100,-

No event found!