15-28 år

Scenekunstskolen i Pavillon K er for dig der brænder for at stå på scenen og har lyst til at udforske dit potentiale som scenekunstner. Du vil blive undervist af professionelle skuespillere, som vil give dig kendskab til deres personlige udtryk gennem tekst, krop og bevægelse. Du vil få kendskab til forskellige metoder og teknikker inden for scenekunst, film og teater fx skuespilteknik, karakterarbejde, improvisation, tekstarbejde, træning i scenisk nærvær og masser af fysisk scenekunst.

Vi arbejder os sammen frem til en større viden om scenekunstens virkemidler, og du kan prøve dig selv af i et ambitiøst, men stadig trygt og legende rum. På scenekunstskolen møder du nye mennesker der elsker scenekunst, mens du får styrket dine kompetencer til at stå på scenen, gå til casting og optagelsesprøve.

Vi vil i løbet af året samarbejde med de professionelle kompagnier i PavillonK og indgå i deres forestillings- processer.

På Scenekunstskolen PavillonK udvikler du redskaberne og netværket du skal bruge til at søge videre i en scenekunstnerisk karriere, samtidigt med at du opbygger fundamentet til at mestre livet som kreativ iværksætter.

Hvor: Undervisningen sker tirsdage kl. 17.30-19.30 på Pavillon K, Skovvej 2, Vordingborg.

Hvornår: Start 3. september 2024.

Se også mere om TURBOWORKSHOPS og FLASH! festival.

Pris: Du betaler 210,-/måned for at være medlem af Scenekunstskolen Pavillon K.

Tilmeldingen åbner i August.

er støttet af