Paolo Nani Teater Festival
6.-8. september

Denne weekend præsenterer vi hele 5 af de forestillinger, Paolo Nani Teater har skabt gennem årene, fra Brevet, som blev til i 1992 og har spillet over 2000 gange siden til Fridas Store Rejse, som Paolo og hans datter Clara Luna sammen lavede i 2022 og som er på vej til at blive endnu en klassiker.

Denne weekend er der underholdende og smuk scenekunst på imponerende højt niveau for alle, både børn og voksne.

Og så er der også Mød Kunstneren Paolo Nani og Italian Style kaffe- og kagebord!

Se programmet nedenfor.

Paolo Nani Teater Festival er præsenteret af Pavillon K i samarbejde med Egnsteatret i Vordingborg Kommune.

Paolo Nani har boet i Vordingborg i mange år og holder meget af sin by. Og så er han også en internationalt anerkendt skuespiller, som turnerer det meste af verden i overhalvdelen af året. Han har også optrådt i 42 lande, fra Brasilien til Costa Rica, fra Grønland til Japan.

Han er blevet inviteret fem gange til Köln Comedy Festival, fire gange til London International Mime Festival, og har optrådt på mange andre prestigefyldte festivaler og spillesteder rundt om i verden. Og så er han en af Pavillon K’s medlemmer (sejt, ikke).

Se mere om Paolo Nani Teater her (www.paolonani.com)

PROGRAM

Fredag d. 6. september

Kl. 19.30: BREVET (for alle fra 12 år)

Lørdag d. 7. september

Kl. 14-15: MAGISKE JEKYLL  (for alle fra 6 år og op)
Kl. 15-16: Kaffe og kagebord – Italian Style
Kl. 16-17: JEKYLL ON ICE   (for alle fra 6 år og op)

Søndag d. 8. september

Kl. 11-11.40: FRIDAS STORE REJSE (familier med børn fra 5 år og op)
Kl. 15-16.20: LIVETS SMÅ MIRAKLER (for alle fra 12 år)
Kl. 16.20-17: Kage og kaffebord (si – Italian Style)
Kl. 17-18: Mød kunstneren Paolo Nani (fri entré)

Forestillinger på Paolo Nani Teater festival